Kajakklubben Esrum Sø

kkes1

Siden 2008 har jeg været medlem af Kajakklubben Esrum Sø. Sammen med min kammerat Kjeld tog jeg et kursus med makkerredning og det hele.

Klubben råder over et stort antal både af forskellig type, ligesom man også kan have sin private kajak liggende.

Jeg bruger klubben og dens turkajakker, dels sammen med Kjeld, dels på soloture. Vi snakker ikke om konkurrence-niveau, det foregår stille og roligt, i pagt med naturen (agtigt) på Danmarks vandrigeste sø.

Altea 430 PH

WP_20140729_002
Camping ved Polle am Weser i Tyskland

Hvis jeg for 5 år siden blev spurgt om mit forhold til campingvogne, ville svaret have været “ingen interesse”. Efter inspiration fra Eijas søster og svoger, som har haft campingvogn i mange år, er holdningen i dag en helt anden.

Men det der slog hovedet på sømmet var da vi i sommeren 2013 holdt ferie i den svenske skærgård, nærmere bestemt Sankt Anna – ca. 100 km. syd for Stockholm. Vi havde vores havkajakker med og satte dem i vandet ved en lille campingplads, som lå med den smukkeste udsigt ud over skærgården. Vi blev enige om, at her kunne vi faktisk godt se os selv en anden gang, som campister i en campingvogn.

I august 2013 købte vi en brugt Adria Altea 430 PH. Og jeg må sige, at Eija og jeg er blevet bidt af at ture med campingvogn.

Siden anskaffelsen har vi været på tur til campingpladser i Danmark, Sverige og Tyskland. Vi har kombineret turene med dels at have cykler med, dels at have kajakkerne med.

Vi oplever en stor frihed ved at rejse med “et sneglehus”. Og som sidegevinst har vi med vognen fået et ekstra anneks, når vi har overnattende gæster.

Farcen er slut

Nu er farcen slut. Folketingsflertallets forsøg på at omstøde beslutningen om at nedlægge RUO. Under hele forløbet har det undret mig, hvad Enhedslisten bestilte i dette hykleriske sammenrend af borgerlige politikere. Politikere, som med al tydelighed benyttede sagen til at profilere sig op til et kommende valg. Ja, det er en ulykkelig situation for medlemmerne af RUO at stå med en fyreseddel i hånden. Jeg har selv prøvet det som mangeårig medarbejder i DR. Men at støtte et forslag som ville udhule armslængde princippet, betyde at andre medarbejdere skulle fyres – eller at der skulle laves “kreativ bogføring” for at bøje reglerne omkring anvendelsen af overskydende licensmidler, det er vel ikke en sag for Enhedslisten? Hvad skete der? Havde man for travlt med finansloven, så Jørgen Arbo-Bæhr fik lov at gå enegang?

Curriculum Vitae

Jeg er født 19. oktober 1953, har to voksne børn, en kæreste og to bonusbørn. I min fritid dyrker jeg svømning, kajakroning og løber. Jeg har bl.a. deltaget i halvmaraton- og Eremitageløbet. Jeg interesserer mig for film, musik og litteratur og har en nysgerrighed overfor ny teknik.

Joberfaringer:
Siden 1978 arbejdet i Danmarks Radio.

Arbejdet med klargøring og redigering af TV programmer indenfor mange genrer. Jeg har bl.a. klippet:

  • ”Maskarade”, opera (instr: Palle Kjærulff-Schmidt)
  • ”Den Gode, den onde og den virkelig sjove” (instr: Piv Bernt)
  • ”Operation Negerkys”, dramatik (instr: Kirsten Cenius)
  • ”Bamses julerejse” julekalender (instr: Katrine Hauch-Fausbøll)
  • ”Forstærkeren”, børnedokumentarer (tilrettel: Jesper Troelstrup m.fl)
  • Klippeankermand på bogprogrammet ”Bestseller” (2003-04)
  • Indslag til kulturmagasinet ”Viva”
  • Kulturportrætter (Monica Ritterband, Sort Sol, Johs. Møllehave, Ib Tardini)
  • Indslag til kulturprogrammet ”Smagsdommerne”
  • Tilrettelagt og klippet indslag til ”Smagsdommerne”

Lavet webjournalistisk arbejde for ”Kulturportalen” og i DR Undervisning.

Udarbejdet undervisningsmateriale og undervist kolleger i C-format redigering med Sony editor BVE-5000. Ligeledes undervist i Sony editor BVE-900 og BVE-9000.

Initiativtager til DR Avid Usergroup, som afholdt debatmøder samt inspirationsmøde med eksterne klippere.

Deltaget i flere tekniske projektarbejder i forb. m. anskaffelse og installation af nyt udstyr.

Fungeret som superbruger og underviser på Avid Media Composer.

Siden januar 2006 har jeg arbejdet med kontribution og distribution af TV (up/downlink og routing af video- lyd- og kommandosignaler).

Siden 2008 administreret, redigeret og skrevet nyheder/indlæg til afdelingssitet MCCPulsen for DR Udsendelse.

Anden erfaring:
Jeg har deltaget i organisationen OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft) fra 1974 til 1980. Arbejdet bestod i oplysning, arrangering af festivaler, marcher m.m.

Gennem mine børns deltagelse i Det Danske Spejderkorps, har jeg lavet frivilligt arbejde bestående af hjælp på Hillerød Kræmmermarked, loppemarked m.m.

I 2001 og 2002 har jeg været idémand og deltaget i Sportens Dag i FrederiksborgCentret i Hillerød. Et arrangement, der gav børn og voksne mulighed for at afprøve diverse sportsgrene.